Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks
Indhold

4. Maj Kollegiet

4. Maj Kollegiet er opført i 1959 i et naturskønt område lige i hjertet af Esbjerg Idrætspark. Med den centrale beliggenhed er kollegiet et naturligt boligvalg for de eliteidrætsudøvere, der flytter hjemmefra eller kommer til Esbjerg fra andre steder i landet. 4. Maj Kollegiet har i 1993 gennemgået en omfattende renovering, ligesom der er blevet opført en ny fløj. Denne fløj er fortrinsvis reserveret til eliteidrætsudøvere.

Alle lejligheder er 26 m2 og indrettet med et dejligt opholdsrum samt eget køkken og bad/toilet. Desuden er der faste skabe, køleskab samt kogeplader og ovn i boligerne. I hovedbygningen findes vaskeri, fælles opholdsrum med køkken, hall med telefonboks samt cykelkælder. Ved den nye fløj er der endvidere cykelskure samt containergård.

Der er fast internetadgang og telefonsystem i alle lejlighederne. Eksternt telefonforbrug afregnes individuelt med teleselskabet.

Ansøgning om bolig for elever i eliteidrætslinjen.

 

 

Foto af 4. Maj Kollegiet

 

Foto af 4. Maj Kollegiet

 

 

Nyheder
Eliteidrætslinjen og Eliteklubber i Esbjerg arbejder sammen for at forbedre eliteidrætsudøveres muligheder for at udøve fortsat eliteidræt i ungdomsuddannelserne